DRIVHUS
Drivhus - fra forberedelse til færdigt arbejde
Vi har fået drivhus og det har vi bestemt ikke fortrudt.
Det kan varmt anbefales og de erfaringer vi gjorde
under vores indledende overvejeleser følger derfor her.
Når du skal vælge dit nye drivhus, så skal du allerførst overveje om det skal være fritstående eller en vægmodel. Sidstnævnte begrænser givet størrelsen, men til gengæld kan f.eks. muren og/eller eventuelle udluftningshuller samt vinduer afgive gratis spildvarme om vinteren, så stationære planter får nemmere ved at overleve.
Du vil hurtigt erfare, at glæden ved at opholde sig i huset vokser proportionelt med planterne. Derfor et godt råd: Vælg den ønskede størrelse – og beslut dig for nummeret større! Vi valgte et (syntes vi) meget stort drivhus på 12 kvm, men når de uundværlige tomatplanter er på sit højeste har det nærmest karakter af tæt jungle derinde.
Når du har valgt størrelse, så skal du bestemme dig om du vil haver glas (og i såfald hvor tykt) eller Polycarbonat, der roses for dets isolerende og solbeskyttende effekt. Der er meget snak om at Polykarbonat er bedst og glas er smukkest, men den optimale løsning er faktisk både/og. Hos www.mitdrivhus.dk kan man f.eks. købe Juliana-modeller, hvor der er glas på siderne og Polycarbonat i taget. Det betyder, at du på samme tid bevarer ind- og udsigt og skåner planterne for de værste solstråler, ligesom varmen jo søger opad og Polycarbonatens isolerende effekt derfor udnyttes helt optimalt.
Tidligere skulle du søge om byggetilladelse for at opstille et drivhus på over 10 kvm, men det skal man ikke længere. Til gengæld skal du anmelde byggeriet til kommunen og overholde skelreglerne. De kræver en afstand på minimum 2 m til naboskel, hvis drivhushøjden er over 2,5 m.
Apropos placering og hvilken der er den helt optimale, så er der faktisk flere meninger end der er verdenshjørner. Men vores står placeret nord/syd. Det gør for det første, at det varmes tidligt op når solen står op i øst. For det andet, at den smalle side vender beskyttende mod solen, når den er allerstærkest ved middagstid. Og for det tredje, at vi får de allersidste stråler med, når solen går ned i vest. Er det muligt, så sørg i øvrigt også for at der læ omkring drivhuset. Vinden kan have en stor afkølende virkning. Til gengæld så undgå store træer lige i nærheden. De skygger for meget og deres nedfaldende grene kan skade både glas og profiler.
Et godt fundament er altid vigtigt - også af hensyn til forsikringen. Mange selskaber dækker kun stormskader, hvis fundamentet er monteret korrekt og nedstøbt. Du skal overveje hvilken løsning du foretrækker. Et fundament i træ anbefales ikke, da det for det ikke har en ligeså lang levetid som drivhuset. Desuden kan det vride sig og i værste fald få glas til at gå itu. Et støbt fundament er en gennemført smuk og stærk løsning, men den er både dyr og tidskrævende. Vi valgte et tilvalgsmuligt stålfundament, der blev nedstøbt i hjørnerne. Det var nemt, billig og indfriede forventningerne.
Nu er selve “råhuset” på plads og vi er kommet til det supplerende udstyr. Har du f.eks. overvinterene oliven- eller citrustræer, så er et varmelegeme uundværligt om vinteren. Den kan være baseret på petroleum, gas eller el. Mange kvier sig ved sidstnævnte løsning, men faktisk er den ikke dyrere i drift og bedst af alt; den afgiver en tør varme og dens blæser sikrer en konstant ventilation. En gasvarmer kræver at du sørger for ventilationen for at undgå kondensvand, og det gør en petroleumsvarmer også for at undgå tilsodning.
Derudover findes en lang række tilbehør. F.eks. automatiske vinduesåbnere og vandingsanlæg, hylder og borde, skyggenet og termometre etc. etc. Førstnævnte bør du tilvælge fra starten, men meget af det andet kan komme til efterhånden som du lærer dit drivhus at kende - og dine drivhus-vaner formes undervejs.
Rigtig god fornøjelse
